En stærk flamme!

Min nye heltinde, Tulsi Gabbard.

En af mine nye heltinder er Tulsi Gabbard. Første gang jeg hørte om hende var under præsidentvalget i USA i 2020. Hun og 19 andre kandidater var nomineret til at kæmpe om at blive demokraternes næste kandidat til posten som landets demokratiske præsident. Det var første gang der var så mange kandidater med i opløbet, og de skulle nu kæmpe på åben skærm om at blive den kandidat som til slut, skulle slå Donald Trump (som jo på det tidspunkt var USA`s præsident).

Tulsi Gabbard gør det virkelig godt i disse ”åbne” debatter. Hun taler med et nærvær og en autoritet som er en præsident værdi. En af hendes helt store mærkesager er at USA skal stoppe sine ”regime ændrende krige” som landet har ført rundt om i verden, alt for længe og som kun har gjort verden og USA til et mere usikkert sted at være.

For mig tilbage i 2020, satte det et stort håb i gang, for en bedre verden, en verden hvor ”galskaben” havde nået sin top og hvor vi nu så den nye leder, den ”vise”, den besindig, den menneskelige leder som turde stå frem og sige hvad der er brug for. Kalde ”galskaben” som foregår i verden ved sit rette navn. Det var en tid hvor jeg var håbefuld og troede på at ”lyset”, det menneskelige i politik, nu var klar til at bryde igennem.

Men Tulsi Gabbard blev for populær for etablissementet i den Demokratiske ledelse, så de startede en smædekampagne. Hillary Clinton som jo også er demokrat, kaldte hende for en russisk spion. Google lukkede hendes konto så ingen kunne finde hende, trods det at hun få dage forinden, efter en af de åbne debatter, havde været den kandidat som der havde været flest klik på.

En af de ”stemmer” som fulgte hende i valgkampen(som jeg også fulgte), og som var meget begejstret for hende, sagde på et tidspunkt. ”Jeg tror hun er for god til os, jeg tror ikke vi er parat til hende endnu”.

Som vi ved blev det jo ikke hende som blev USA`s nye præsident efter Trump. Mange har nok aldrig hørt om hende, trods det at hun i starten var den kandidat som efter klik at dømme, var den flest amerikanere var nysgerrig på.

I denne uge er Tulsi Gabbard så igen dukket op i amerikansk presse, da hun har forladt det demokratiske parti som hun blev en del af i 2002 og er nu blevet ”uafhængig” som det hedder.

Jeg er nødt til at dele dette, for jeg mener virkelig hendes stemme, bringer fornyet håb ind i en verden hvor der er hårdt brug for lys, som kommer fra et menneske med integritet og værdighed. Efter min mening, siger hun det som rigtig mange mennesker tænker, men som medierne ikke viderebringer, da det kritiserer den herskende elites holdninger og retning. Det at hun nu ”træder ud af skyggen”, er virkelig positivt og et tegn på at, selv i det som ser Aller mørkest ud….. gemmer der sig lys. Og i min verden er hun virkelig en flamme som brænder stærkere end noget vi har set meget længe.

Så også et kæmpe tak til dig, Tulsi Gabbard for at være her nu og kæmpe for det du tror på.

Jeg vedhæfter et interview. Der findes jo utallige på YouTube, dette er blot et.

https://youtu.be/23dKGPIG2j4

 

Del på Facebook

Andre indlæg